Sneen hjalp politiet med opklaring

Offentliggjort Sidst opdateret

To indbrudstyve forsøgte klokken 02.00 i nat at stjæle en lastvogn i et vognmandsfirma på Herningvej i Nykøbing. Ifølge vagtchefen hos politiet, nåede tyvene at smadre en rude i firmaet, for at kunne komme ind til nøglerne til lastvognene.

Ansatte i firmaet har tilsyneladende en eller anden form for vagtordning siger politiet, for tyvene blev forstyrret af en ansat og stak efterfølgende af.

Den ansatte mente at kunne genkende denne ene af de to tyve, som en tidligere ansat. Politiet kom på sporet og fandt en 27-årig og en 22-årig mand på en adresse i Nykøbing. Og da sneen giver gode fodaftryk, var det nemt at identificere de to, siger vagtchefen.