For de fleste julefrokostgæster har nattens kraftige snefald sikkert været en torn i øjet. Men for politiet rundt om i landet har snevejret hjulpet til at gøre den første julefrokostnat i år langt mere fredelig end normalt.
- Der er ingen anholdte, og det er meget atypisk, når man tænker på, at det er den store julefrokostaften, siger Jesper Fält, vagtchef hos Fyns Politi.
Også vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi, Henrik Nielsen, mener, at nattens snefald har givet politiet en hjælpende hånd, når det kommer til de problemer, der ofte kan opstå i forbindelse med julefrokosterne sidst på året.
- Vejret dæmper noget. Når det er godt vejr, går folk rundt på gaderne, og så er der mulighed for, at de kommer op at toppes noget mere. Jeg tror, at folk er hurtigere til at søge ind i aften, siger han.
Hos Syd- og Sønderjyllands Politi har snevejret også lagt en dæmper på en normalt ellers travl weekend. Og også her får sneen skylden:
- Det har helt sikkert noget at sige, at der ikke har været så mange ude på gaden. Det har jo været koldt, siger vagtchef Bjørn Pedersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde