Snefejer ramt af tog i Sorø

En mand, der tirsdag aften forsøgte at rydde sne på jernbanestationen i Sorø med en snefejemaskine, blev ramt, da toget kom hvirvlende forbi.

Snemaskinen blev skubbet væk af toget, og manden blev ifølge Sydsjællands Politi slynget væk fra perronen.

Da politi og redningsmandskab nåede frem, kunne de konstatere, at manden var sluppet helt uskadt fra sammenstødet. I toget var en lokoførerelev ganske rystet, men ingen passagerer kom noget til.

/ritzau/

Et tog i fuld fart ramte en mand, der gik og fejede sne på jernbanestationen i Sorø. Mirakuløst nok overlevede manden den voldsomme oplevelse.

Offentliggjort Sidst opdateret