Lørdag eftermiddag klokken 17 holder det udenøs snerydningspersonale fyraften, og så er det slut med deres assistance med at grave Bornholm ud af snemasserne. Søndag deltager de i et evalueringsmøde, inden de rejser hjem med færgen.
Allerede lørdag eftermiddag slutter tre lånte gummigeder fra Skive deres arbejde og sendes hjem med færgen til Køge. Også den lånte Fennec-helikopter sendes hjem.
Samtlige veje på det overordnede vejnet og også de lokale veje er ryddet. Derfor er det slut med det ekstraordinære beredskab for denne gang. Resten af rydningen på Bornholm er op til bornholmerne selv.
Bornholms Politi oplyser i en pressemeddelelse, at Hjemmeværnet har stillet to rendegravere til rådighed for den fortsatte snerydning. Desuden fortsætter Hjemmeværnet med at assistere døgnplejen til øens ældre.
Også politiets snescooterberedskab opretholdes lidt endnu. Men nu er det i høj grad op til borgerne på Bornholm at sikre, at brandbiler og ambulancer kan få adgang til deres huse.
- Samfundet har nu gjort sit til at bringe det bornholmske samfund tilbage til normal tilstand, og det er tid for, at borgerne må hjælpe med at afslutte opgaven, siger vicepolitikommissær Keld Lundgaard Christensen.
Politiet forbereder sig nu på vandskader som følge af tøvejret og opfordrer bornholmerne til selv at gøre en indsats for at fjerne sne, der ligger op ad bygninger, og som kan give vandskader, når det tør.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet