Snevejr får Banedanmark til at aflyse afgange fredag
Snevejret kommer til at påvirke morgentrafikken fredag. Banedanmark har allerede aflyst en række afgange frem til klokken 10. Foto: Polfoto/Mathias Christensen
Polfoto/Mathias Christensen
Banedanmark tager sorgerne på forskud og melder allerede nu ud, at der vil køre færre tog fredag morgen.
Snevejret vil - uanset hvor kraftigt det ender med at blive - med garanti få konsekvenser for den kollektive trafik fredag morgen.
Banedanmark fortæller torsdag aften, at man har besluttet at reducere antallet af tog på skinnerne fra tidligt fredag morgen til klokken cirka 10.
Det sker for at forebygge et større trafikalt kaos og for at gøre det muligt for passagererne at afsøge alternativer.
- Vi følger vejrsituationen tæt, og skulle det vise sig, at snemængderne allerede fra i aften giver forsinkelser eller aflysninger, bliver dette meldt hurtigst muligt ud, siger Søren Boysen, der er teknisk direktør i Banedanmark.
Banedanmark tager forbehold for yderligere aflysninger afhængigt af omfanget af problemer, som snefaldet måtte give.
Og man opfordrer under alle omstændigheder de rejsende til at tage hjemmefra i god tid og holde sig orienteret via Rejseplanen.
S-togsdriften i og omkring København forventes ikke at blive påvirket af sneen.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker