Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
En italiensk statsborger blev onsdag dømt ved Retten i Nykøbing i en sag om indsmugling af narko via Rødbyhavn.
En 31-årig mand med italiensk statsborgerskab kan indtil videre se frem til flere år bag tremmer og derefter et farvel til Danmark for evigt.
Onsdag blev den 31-årige mand af Retten i Nykøbing kendt skyldig i en sag om omfattende indsmugling af narkotika, og for det blev han straffet med otte års fængsel og derefter udvisning af Danmark for bestandig, oplyser anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på X.
Den 31-årige var blevet standset, da han kørte i land fra færgen i Rødbyhavn i en personbil med skjulte rum, og her fandt myndighederne ikke mindre end 26,6 kilo hash og 5,65 kilo kokain.
Folketidende har været i kontakt med anklager Sofie Lund Salminen, der erklærer sig tilfreds med dagens dom, og hun fortæller, at manden blev stoppet i en stikprøvekontrol foretaget d. 7. december sidste år.
Den 31-årige italiener har siddet varetægtsfængslet lige siden. Her vil han i øvrigt fortsat sidde, da han har anket sin dom til landsretten.
Manden havde forsøgt at skjule sin narkotika-indsmugling i en personbil, som var omkonstrueret, og stofferne var forsøgt gemt i to hemmelige rum i bilen.
Sagen overgår nu til landsretten
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned