Snydt for MGP-billetter

Foto: Linda Johansen, Polfoto.

Lokal kvinde mødte op til MGP i Horsens, men blev snydt af sælger.

Offentliggjort Sidst opdateret

En kvinde fra Nykøbing endte med en lang næse og mistede penge, da hun troede, at hun skulle til MGP i Horsens.

Kvinden havde købt billetter til showet af en privatperson på nettet og havde betalt via MobilePay.

Aftalen var derefter, at hun skulle mødes med sælger ved indgangen og få udleveret billetterne.

Men da kvinden mødte op, var der ingen sælger.

Lokalpolitiet advarer imod, at man køber varer via nettet og MobilePay uden at have sikret sig, at man får, hvad man betaler for.