Søger fortsat vidner efter kiosk-skyderi
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Adressesammenfald mellem kioskejer og person med tilknytning til Netes Kiosk i Sakskøbing.
Der er intet nyt om det skyderi, der fandt sted på Rådhusstræde i Nykøbing kort efter klokken fire natten til mandag, hvor et vidne har set en eller flere personer skyde mod kiosken i nummer 13.
Ifølge politiets vagtchef stoppede en bil op ud for kiosken, hvorefter to personer steg ud og affyrede tre skud mod kiosken, før de satte sig ind i bilen igen og forsvandt.
Ifølge Folketidende.dks oplysninger, har personen, der er registreret som ejer af kiosken i Rådhusstræde, ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, samme privatadresse som den tidligere ejer af Netes Kiosk, der i september sidste år blev idømt otte måneders ubetinget fængsel og betinget udvisning af Danmark for en række forskellige forhold, der primært handler om narkokriminalitet og trafikforseelser.
- Det har jeg også noteret mig, siger politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Han vil ikke kommentere, om politiet efterforsker sagen som banderelateret.
Politiet vil fortsat meget gerne høre fra folk, der har observeret noget mistænkeligt i området ved Rådhusstræde ved 04.15-tiden natten til mandag.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker