Søger vidner til chikane på Farøbroerne
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
En utålmodig bilist kørte op bag i forankørende.
En 53-årig kvinde fra Falster var søndag klokken 15.40 på vej over Farøbroen i sydlig retning. Der var tæt trafik, så hun var havnet i anden vognbane. Her kørte hun de tilladte 90 kilometer i timen, da en bil – en grå VW Golf – bagfra kørte tæt op bag hende.
Ifølge Sydsjælland og Lolland-Falsters politi rakte tålmodigheden hos føreren af Golfen ikke og vedkommende påkørte kvindens bil.
Da der blev plads til, at kvinden kunne trække ind i højre spor, forsøgte Golfen at presse kvindens bil af kørebanen, og den trak også ind foran hende og bremsede kraftigt op. Derefter kørte den fra stedet i høj fart.
Politiet vil gerne i kontakt med bilister, der har overværet episoden på broen søndag – vidner bedes kontakte politiet på 114.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker