Søger vidner til flere brande
Foto: Claus Hansen, arkivfoto
Claus Hansen, arkivfoto
OPDATERET Fredag: Politi hører gerne fra vidner eller andre, som kender til mistænkelige brand på Nordfalster.
Brandfolk fra Falck i Nørre Alslev og Nykøbing samt Lolland-Falster Brandvæsen måtte torsdag ved 12.30-tiden rykke ud til en brand i en landejendom på Ravnse Skovvej i Ravnse på Nordfalster.
Indsatsleder Ruben Salqvist fortæller til Folketidende, at den første melding lød på, at der kom røg fra et loft i en ladebygning. Og heldigvis viste det sig, at branden ikke var så voldsom.
- Der er brændt lidt halm, men alt i alt er der sket minimal skade, fortalte indsatslederen ved 14-tiden torsdag.
På det tidspunkt var branden slukket, og brandfolkene var ved at gøre klar til at køre hjem igen.
Hos lokalpolitiet kan politikommissær Bo von Würden oplyse, at der var sat ild til en plastickasse på loftet i ladebygningen, som havde bredt sig til halmen.
- Branden torsdag bliver efterforsket for sig. Ligesom to brande på samme ejendom på Ravnse Byvej og en brand på Skovby Tværvej - alle inden for de seneste seks uger og uden en naturlig forklaring på brandårsagen - bliver efterforsket hver for sig. Men samtidig sammenholder vi efterforskningen for at se, om der er et mønster, som kan lede til en opklaring, siger Bo von Würden.
Han opfordrer vidner eller andre med kendskab til brandene til at henvende sig til politiet på telefon 114.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned