Søger vidner til påsatte brande
Foto fra branden i lørdags i Havnegade i Nakskov. Foto: Lars Dalsig
Lars Dalsig
Politiet har "nogle ting at gå efter", men beder også offentligheden om hjælp.
NAKSKOV Ikke færre end otte påsatte eller mistænkelige brande har i løbet af de seneste uger ramt Nakskov. Det er blandt andet gået ud over containere og forladte bygninger forskellige steder i byen, og senest blev der lørdag morgen meldt om brand i en forladt bygning i Havnegade.
Fælles for de mange brande er, udover den geografiske afgrænsning, at de menes at være antændt eller opstået i nattetimerne. Lørdagens brand kan ifølge brandvæsnets indsatsleder også være opstået i løbet af natten, selvom den først blev opdaget om morgenen.
Hos politiet oplyser Bo von Würden, der er lokal efterforskningsleder, at man efterforsker ud fra, at der er en forbindelse mellem de mange brande.
- Vi vil meget gerne høre fra folk, der måtte have set noget i området i tiden omkring brandenes opståen, eller hvis der måske er nogen, som har noget videoovervågning et sted, siger han.
I så fald skal man kontakte politiet på telefon 114.
Brandene fordeler sig på to i Havnegade, to på Vejlegadebro, og en hver i Østergade, Nybrogade og Klostergade i perioden fra sidst i marts til i lørdags. Politiet er dog ikke helt på bar bund i efterforskningen.
- Vi har noget at gå efter, så det gør vi, siger Bo von Würden uden at ville uddybe nærmere.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned