Et par hvide hotpants med sorte og lyserøder striber. En oplader til en Sony Ericsson mobiltelefon og et par firkantede solbriller i brunt plast.
Disse ting i en taske er nogle af sporene i sagen om en voldtægt af en 17-årig pige på Amager i september - en forbrydelse, som er begået af den mand, der for 20 år siden også dræbte en kvinde på Amager Fælled.
Tingene tilhører offeret, der blev overfaldet mellem klokken fire og fem om morgenen 25. september.
Hun var netop stået af metroen på Ørestad Station, da manden tog fat i hende, slog hende i ansigtet og tvang hende ind i haveforeningen Stjernelund.
Københavns Politi er meget interesseret i at høre fra mennesker, der har set tingene.
Men politiet beder folk om ikke at røre de korte bukser, solbrillerne, opladeren eller de to røde dåser Sommersby, som også lå i tasken.
Årsagen er, at der kan være vigtige spor på genstandene.
Desuden efterlyser politiet et vidne i voldtægtssagen. Ved fem-tiden kom en kvinde med langt lyst hår kørende ad Kongelundsvej på en damecykel med en kurv foran. Måske havde hun en slags ørevarmere på.
Politiet fået cirka 120 henvendelser i sagen siden mandagens appel om hjælp til at finde manden, der har stået bag mindst to grove voldtægter og drabet på Lene Burchardt Rasmussen i 1990.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde