Selv midt i en krigszone dur det ikke, at soldater begynder at tæve på hinanden.
Så nu har en dansk konstabel fra Gardehusarregimentet fået en betinget fængselsstraf på 20 dage for at have givet en af sine våbenbrødre en syngende lussing.
Det var i juni, at de to soldater befandt sig i et infanterikøretøj nær den såkaldte Patrol Base Line i Helmand-provinsen i Afghanistan, hvor de var på en sikringsopgave.
Der havde gennem et stykke tid været lidt spændinger imellem de to, og til sidst "så røg der en sikring", har den soldat, der uddelte lussingen forklaret. Bataljen mellem de to var dog ikke så voldsom, at han blev sendt hjem før tid.
Tirsdag kunne han erkende i retten i Næstved, at han havde slået en anden konstabel og retsmødet kunne overstås på kun en time.
Det bliver nu op til Forsvarets Personeltjeneste at afgøre, om sagen skal have konsekvenser for soldatens videre karriere.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker