Soldat er dømt for at affyre signalpistol mod officer
Det var en særligt grov pligtforsømmelse, da en overkonstabel i Afghanistan sidste år i kådhed kom til at affyre en signalpistol mod en premierløjtnant.
Det har Retten i Hillerød slået fast mandag og har idømt soldaten en straf på 20 dages betinget fængsel.
I Camp Price i Helmand-provinsen legede de to mænd en slags cowboy-duel, og i den forbindelse satte overkonstablen signalpistolen ved sin hofte og trykkede af.
Uheldigvis viste våbnet sig at være ladt med en signalpatron.
Premierløjtnanten havde vendt sig og blev ramt i nakken. Han fik et brandsår - men han blev i realiteten udsat for betydelig fare.
Episoden udspillede sig i februar sidste år.
Pligtforsømmelsen bestod i, at overkonstablen ikke fik sikret sig, at løbet på signalpistolen var tomt.
Manden har tilstået og har også modtaget dommen, oplyser Kristian Kirk Petersen, der er fungerende auditør i Forsvarets Auditørkorps.
Det er sjældent, at der rejses sager om særligt grove pligtforsømmelser.
Normalt gives der bøder på mellem 2500 og 3000 kroner i tilfælde med utilsigtede skud, oplyser Kristian Kirk Petersen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned