Solouheld - Bil kørte ind i træ

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Mistede herredømmet og kørte ind i træ.

Offentliggjort Sidst opdateret

natten til torsdag, kort efter midnat, skete der et trafikuheld ud for Grønsundsvej 211 i Sønder Kirkeby.

En personbil, der var ført af en 30-årig mand fra Horbelev, kom kørende mod nordøst, da han mistede herredømmet over bilen. Denne kørte ind i et træ.
Der skete noget materiel skade, men den 30-årige kom ikke noget til ved sammenstødet med træet.

Politiet kan endnu ikke sige, hvorfor uheldet fandt sted, men man slår fast, at den 30-årige mand ikke var påvirket under sin kørsel.