Solouheld på motorvejen: Undveg dyr og smadrede ind i autoværn
Solouheld ved Nørre Alselv Foto: Jan Schmidt - XDmedia
Jan Schmidt - XDmedia
En varevogn smadrede mandag aften ind i autoværnet. Føreren mistede herredømmet, da han undveg levende dyr på vejen.
Sent mandag aften skete der et trafikuheld på Sydmotorvejen på Falster.
Der er tale om et solouheld, hvor en varevogn er drønet ind i autoværnet.
Varevognen kørte i sydgående retning omtrent 800 meter efter afkørsel 43 Nørre Alslev, da uheldet indtraf. Anmeldelsen indløb klokken 22.18.
- Han undviger noget råvildt, der løber på tværs af vejbanen. Herefter mister føreren herredømmet over varevognen, fortæller vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Lars Denholt.
- Føreren bliver kørt til tjek på sygehuset i Nykøbing, men er umiddelbart ikke kommet noget til. Der er mindre materiel skade som følge af uheldet, fortæller vagtchefen.
Læs også: Solouheld på motorvejen: Spor spærret i timevis
Varevognen endte helt ude ved autoværnet i nødsporet, og derfor var vejen ikke spærret i forbindelse med uheldet. Vagtchefen tilføjer desuden, at redning var hurtigt fremme, mens oprydning heller ikke tog lang tid.
- Den sidste patrulje smutter derudefra klokken 22.55, siger Lars Denholt.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker