Solouheld på villavej
Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
OPDATERET KLOKKEN 16.13: Bil endte på taget efter en kvindelig bilist påkørte parkeret bil.
Kort efter middagstid fredag kørte en 44-årig kvindelig bilist galt på Nørre Boulevard i Nykøbing.
Det skete efter, at kvinden fra Nykøbing kom kørende af vejen og af en eller anden årsag ramte ind i en parkeret bil på vejen, det oplyser vagtchefen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Folketidendes udsendte oplyser, at bilen som den 44-årige ramte, netop var blevet parkeret af en anden kvindelig bilist, ifølge vidner på stedet.
Påkørslen ramte så uheldigt, at den lille sorte bil, som den 44-årige kvinde førte, trillede rundt og endte på taget.
Derfor mødte både ambulance og brandmænd op i den formodning, at der var tale om en fastklemt bilist.
Det viste sig dog ikke at være tilfældet, da den 44-årige kvinde ikke umiddelbart var kommet noget til, det oplyser vagtchefen.
- Hun er blevet sendt til observation, men meldingen er "ingen personskade", oplyser han.
Nu er opgaven at finde ud af, hvorfor kvinden ramte ind i den parkede bil. Det understreger vagtchefen, der dog umiddelbart afviser, at der hverken skulle være høj fart eller alkohol involveret.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde