Soloulykke på Nordjyske Motorvej koster 27-årig mand livet
Mandlig chauffør blev dræbt, mens en kvindelig passager blev alvorligt kvæstet og fire børn slap med knubs.
En voldsom soloulykke på Nordjyske Motorvej har fredag kostet en 27-årig mand livet, oplyser Nordjyllands Politi.
Ulykken skete ved afkørslen mod Svenstrup. Her overhalede den 27-årige en anden bil, men kom af ukendte årsager ud i rabatten i venstre side.
Han forsøgte at rette bilen op, men drejede tilsyneladende for kraftigt til højre, så bilen væltede flere gange rundt på vejen.
I bilen, der er godkendt til syv personer, var også en 31-årig kvinde som forsædepassager. Hun blev alvorligt kvæstet ved ulykken, skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Fire børn i alderen 2-11 år slap fra den voldsomme ulykke med knubs.
De seks personer i bilen var i familie, og de kom alle fra Aalborg.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker