De somaliske pirater møder nu en jernnævne fra krigsskibene under Natos anti-piratindsats Operation Ocean Shield.
Krigsskibene patruljerer nu blandt andet langs Somalias kyster og går målrettet efter piraternes moderskibe for at spænde ben for nye kapringstogter.
I flere tilfælde har krigsskibe desuden befriet gidsler om bord på moderskibene, som typisk er kaprede fiske- eller handelsfartøjer, og taget pirater til fange.
Men det er også i 11. time. Det siger vicedirektør i Danmarks Rederiforening Jan Fritz Hansen.
- Det er på høje tid, at der tages hårdere metoder i brug overfor piraterne. Vi har i mere end et halvt år peget på, at der skal gås efter moderskibene for at sætte piraterne ud af spillet og indsnævre deres aktionsradius.
- Vi har noteret Nato-skibenes ændrede strategi med at vogte kysten og gå efter moderskibene, og vi er meget tilfredse med, at det nu endelig er sket, siger Jan Fritz Hansen.
De første tre måneder af 2011 blev der sat en kedelig rekord i antallet af pirat-angreb. Ifølge International Maritim Bureau (IMB) blev 97 skibe angrebet af somaliske pirater, og 15 skibe blev kapret. Det er en tredobling i forhold til samme periode sidste år.
Ifølge Nato har der ikke været meldinger om nye pirat-angreb på skibe siden den 12. april.
Efter den nye strategi har det danske krigsskib Esbern Snare også været med til at befri 18 gidsler på et iransk kapret fiskeskib og taget 15 formodede pirater til fange. De befriede gidsler sejlede hjem. Piraterne opholder sig stadig på Esbern Snare, mens det afklares, om der er juridisk grundlag for at retsforfølge dem.
Samtidig viser tal fra FN, at knap 1000 pirater er fængslet i 18 lande - 550 af dem har fået dom for pirateri. Det skønnes, at der er omkring 3000 aktive somaliske pirater.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde