Sømmåtte satte stopper for politijagt
Arkivfoto. Foto: colourbox.com
Free/Www.colourbox.com
En længere biljagt på Falster med til tider meget høj fart og fem patruljevogne impliceret endte ved en sømmåtte på Sydsjælland.
Kort efter midnat natten til tirsdag kørte en bilist flere gange rundt i rundkørslen ved Silvan i Nykøbing. Det bemærkede en politipatrulje, som derfor gerne ville have en snak med bilisten, men det tog lang tid inden den snak kunne lade sig gøre.
- I et forsøg på at køre fra patruljevognen satte bilisten farten op, og så gik jagten op over Falster. På Nordfalster gik turen sydpå igen, inden bilisten igen kørte nordpå over Nørre Alslev, ind over Storstrømsbroen og først på landevejen ved Tappernøje, hvor der var rullet en sømmåtte ud på vejen, lykkedes det at standse bilisten, fortæller vagtchefen.
Inden da var ekstra fire patruljebiler kommet til i jagten på bilisten, som vagtchefen fortæller blandt andet blev målt til at køre 160 kilometer i timen, på en strækning, hvor man højst må køre 70 kilometer i timen. Og 140 kilometer i timen på en strækning, hvor man højst må køre 50 kilometer i timen.
Da politiet endelig fik standset bilisten, og fik en snak med ham viste det sig at være en 59-årig mand fra Maribo. Han havde ikke noget kørekort, men foruden den foreteelse får han en hel andre sigtelser for overtrædelse af færdselsloven.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned