Sommerhus blev tømt

Arkivfoto Foto: Per Houby, arkivfoto

Masser af ting er blevet stjålet ved et indbrud i et fritidshus.

Offentliggjort Sidst opdateret

Masser af ting er blevet stjålet ved et indbrud i et fritidshus, der ligger på Strandhus Alleen ved Nysted.

Tyvene kom ind ved at bryde et køkkenvindue op, og derefter er der fjernet tv, musikanlæg, værktøj, vin, køkkengrej og en hængekøje.

Indbrud i fritidshuset fandt sted fra 10. til 18. december, fortæller lokalpolitiet.