Ifølge politiet er der formentlig tale om en bombe fra Anden Verdenskrig. Bomben er kommet op til overfladen i forbindelse med noget gravearbejde.
Politiet beordrede i første omgang alle, som opholdt sig på Lakolk mellem Vesterhavsvej og Gl. Skinnevej samt stranden mellem de to veje til at forlade området.
Kort før middag har politiet valgt at udvide evakueringszonen, så den strækker sig 1,4 kilometer i alle retninger fra findestedet Lakolk 59. Det betyder, at hele Lakolk er omfattet af zonen.
Politiet oplyser desuden, at der er indført et flyveforbud over området, hvor forsvarets ammunitionsryddere arbejder med at håndtere bomben.
Politiet opfordrer folk til at søge inden døre. Det er sikrest, i fald bomben skulle eksplodere. Politiet har i den forbindelse oprettet evakueringscenter på Rømø Skole på Engvej i Havneby.
For at advare folk har politiet udsendt sirenevarsling i området.
I første omgang opfordrede politiet folk til at søge til Lakolk Camping for at komme inden døre. Men med udvidelsen af evakueringszonen er det nu påkrævet, at man søger endnu længere væk.
Politiet opfordrer folk til at underrette folk om situationen, hvis man skulle have kendskab til personer, som opholder sig i et sommerhus i området.
Politiet forventer, at folk tidligst kan få lov til at vende tilbage til sommerhusene i området i løbet af eftermiddagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker