Sommerhusområde udsat for endnu flere indbrud

Foto: Arkivfoto: Anders Knudsen

Yderligere otte indbrud i et sommerhusområde er i løbet af torsdagen blevet opdaget og anmeldt.

Offentliggjort Sidst opdateret

Vi kunne i går, torsdag, på Folketidende.dk fortælle om et stort antal indbrud i et sommerhusområde, men indbruddene stoppede ikke der.

I løbet af i går fik politiet yderligere otte anmeldelse om indbrud i fritidshuse i udstykningen i Hummingen i løbet af efterårsferien.

De nyeste anmeldte indbrud i er sket i Smedestræde, Grønnestræde, Fiolstræde og Bækstræde ved, at et vindue er brudt op. Der er stjålet både fjernsyn, PlayStations, computere, tøj, spiritus og værktøj.

Der er nu i alt anmeldt 12 indbrud i udstykningen den seneste uge.