Sommerhusområder plaget af tyveri

Foto: Arkivfoto: Anders Knudsen

Grill, havemøbler, udendørslamper og redskaber bliver i stor stil stjålet fra sommerhusområder.

Offentliggjort Sidst opdateret

I de seneste uger har sommerhusområderne ved Hummingen og Kramnitze været plaget af tyverier.

Kun få steder er der tale om indbrud i husene, mens det er gået ud over havemøbler, redskaber og andet tilbehør til haven.

I løbet af den forgange weekend er der endnu engang meldt om tyverier fra området.

Fra et haveskur i en baghave bag et sommerhus på Kramnitzevej, er der stjålet en græsslåmaskine, en trillebør og to havefletstole.

Også i et sommerhus i Hummingen-udstykningen - nærmere betegnet i Bækstræde, har have-tyvene været på spil.
Her er der stjålet fire blåmalede stenkrukker fra terrassen.