Ved et lukket retsmøde blev en 45-årig mand søndag fængslet for et økse-overfald på sine forældre.
Det var tidligt om morgenen, at manden knuste en rude til sine forældres hus i Horreby på Falster og med øksen i hånden gik op i deres soveværelse.
Forældrene, der begge er sidst i 60'erne, fik begge skader på arme og hænder, da de skulle afværge sønnens angreb i soveværelset. Men det lykkedes faren at få fat i øksen og overmande den 45-årige.
Politiet har sigtet sønnen for dobbelt drabsforsøg, og i grundlovsforhøret blev han fængslet til den 9. november.
Fordi fængslingen fandt sted bag lukkede døre, vides det ikke, hvad der fik manden til at gå amok.
Parret blev efter overfaldet kørt til sygehuset i Nykøbing Falster til behandling for deres sår.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker