Søn får 10 års fængsel for drab på 91-årig mor
Østre Landsret har idømt en 67-årig mand ti års fængsel for drabet på sin 91-årige mor. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Tidligere forskningsbibliotekar Erik Ulmer er idømt 10 års fængsel for drab på 91-årig mor.
Østre Landsret har valgt at se med en anelse mildere øjne på en tidligere forskningsbibliotekars drab på sin gamle mor i januar 2016, end byretten gjorde.
Retten i Helsingør idømte i februar sidste år 67-årige Erik Ulmer en straf på 12 års fængsel, men landsretten har sat straffen ned til fængsel i 10 år.
Erik Ulmer har under sagen forklaret, at han ikke kan huske, hvad der skete i den 91-årige mors hjem på Gratiavej i Snekkersten om formiddagen den 17. januar 2016.
Her blev kvinden i sin seng udsat for omfattende vold, og nogle dage senere afgik hun ved døden. Retslægerådet har sagt, at volden er den mest sandsynlige dødsårsag.
Både by- og landsret har slået fast, at der ikke bare var tale om vold med døden til følge, men et forsætligt drab.
Noget motiv til drabet er der på grund af Erik Ulmers manglende erindring ikke kommet frem. Men han har under sagen fortalt, at han var frustreret over morens svagelige tilstand, og at hun ikke ønskede at komme på plejehjem.
Landsrettens dom faldt fredag i sidste uge.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned