Da stemmerne i Vestre Landsret torsdag morgen blev talt op, ville halvdelen af dommerne og nævningerne straffe en 60-årig egyptisk far med 10 års fængsel.
Den anden halvdel af retten ville stadfæste byrettens dom på ni års fængsel, og det blev så resultatet, fordi det ved stemmelighed altid er den laveste straf, som bliver resultatet.
Manden blev dømt for et flerårigt misbrug af sine døtre. Allerede onsdag stadfæstede landsretten, at manden var skyldig. Landsretten lagde vægt på, at døtrenes forklaring virkede troværdig, og manden selv har ikke ønsket at forklare sig,
Manden er også dømt til udvisning for bestandig, når han har afsonet fængselsdommen.
Manden er dømt for et systematisk og omfattende misbrug af tre af sine døtre. Det begyndte i 2002, da den ene af pigerne var 11 år gammel og seks år frem.
Faren truede sig jævnligt til samleje med pigen, som i over et år var taget ud af skolen. I løbet af det år forgreb faren sig på hende stort set hver eneste dag.
Da pigens lillesøster blev 12 år, forgreb han sig også på hende, og i 2006 begyndte det også at gå ud over en dengang niårige lillesøster.
Var landsretten kommet frem til, at manden skulle have 10 års fængsel, ville det have bragt straffen på niveau med den såkaldte Tøndersag, hvor en far blev dømt for at have misbrugt sin datter og stillet hende til rådighed for andre mænd.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde