Sønderjyde sigtes for hvidvask og tvang mod stråmand
Arkivfoto: Claus Thorsted
Claus Thorsted
En 29-årig mand blev anholdt mandag for to forskellige typer kriminalitet. Tilstår hvidvask af 5,6 millioner.
En sønderjysk mand, der sigtes for at have begået økonomisk kriminalitet og for ulovlig tvang mod en stråmand, er tirsdag blevet varetægtsfængslet.
Retten i Sønderborg har fængslet den 29-årige mand i fire uger, oplyser anklageren i sagen, Stine Andersen.
Ifølge sigtelsen skal der være sket hvidvask af 7,2 millioner kroner gennem to virksomheder, som blev oprettet i august sidste år.
Manden sigtes også for at have gjort sig skyldig i ulovlig tvang overfor en mand, der kun proforma havde noget med virksomhederne at gøre.
Offeret var stråmand. Og han blev - ifølge politiets opfattelse - ved tre lejligheder tvunget til at udlevere koder til sin NemID.
I grundlovsforhøret har den anholdte erkendt hvidvask af 5,6 millioner kroner i den ene virksomhed. Men han nægter hvidvask i den anden virksomhed og at have begået ulovlig tvang, oplyser anklageren.
Fordi retsmødet foregik bag lukkede døre af hensyn til efterforskningen, kan hun ikke oplyse yderligere detaljer om sagen.
Den 29-årige har ikke kæret dommerens kendelse om varetægtsfængsling til landsretten.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker