Sønderjyde sigtet for drabsforsøg på 53-årig i Tinglev
Det 53-årige offer fra Tinglev var slemt medtaget efter episoden, men er nu uden for livsfare.
En mand fra Sønderjylland er lørdag blevet anholdt af lokalpolitiet i Aabenraa og sigtet for drabsforsøg mod en 53-årig mand fra Tinglev. Manden blev fredag blev fundet i sit hjem med omfattende skader efter grov vold.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Syd- og Sønderjyllands Politi fortalte kort efter overfaldet fredag, at det tydede på, at det 53-årige offer havde gjort voldsom modstand i forbindelse med overfaldet, og at det også tydede på, at gerningsmanden havde pådraget sig skader.
- På grund af efterforskningen, har vi ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt, fortæller lederen af efterforskningen hos Lokalpolitiet i Aabenraa, Jan Lambertsen.
Ved ejendommen i Tinglev, hvor den livløse mand blev fundet, har teknikere, efterforskere og hundeførere fredag og lørdag haft travlt med at efterforske sagen og finkæmme området for spor.
Den 53-årige var slemt medtaget efter episoden, men kunne fredag meldes uden for livsfare.
Den formodede gerningsmand er lørdag blevet fremstillet i grundlovsforhør, som foregik for lukkede døre, og det blev besluttet, at han skal sidde varetægtsfængslet til 29. marts.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned