Manden skal onsdag formiddag fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg, hvor anklagemyndigheden vil forlange, at han bliver varetægtsfængslet.
Preben Westh er leder af lokalpolitiet i Sønderborg. Han vil ikke gå nærmere i detaljer om sagen, før retten har taget stilling til, om grundlovsforhøret skal foregå bag dobbeltlukkede døre.
- I så fald vil sigtelsen ikke blive læst op i et åbent retsmøde, siger Preben Westh til Ritzau.
Sagen er opstået på baggrund af en anmeldelse fra en kvinde, som politiet modtog tirsdag. Her beskyldte hun sin far for at have forgrebet sig på hende.
- Det er ikke nogen ny sag, men drejer sig om forhold, der ligger tilbage i tiden, fortæller Preben Westh.
Efter tirsdagens anmeldelse valgte politiet at anholde manden. Politiet ønsker på nuværende tidspunkt end ikke at oplyse hans alder.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde