Sønderjysk pige får fordoblet erstatning efter overgreb
Vestre Landsret har tilkendt pige i alt 400.000 kroner. 45-årig mand er idømt fængsel i otte år og udvist.
En pige, der i en lang årrække blev udsat for grove seksuelle overgreb af en ven af hendes familie, er blevet tilkendt en godtgørelse for tort på 400.000 kroner.
Dommen er afsagt torsdag af Vestre Landsret i en sag fra Sønderjylland.
Dermed har landsretten fordoblet godtgørelsen i forhold til det resultat, som byretten i Sønderborg nåede frem til i marts.
Men i øvrigt er straffen stadfæstet. Den 45-årige mand er idømt fængsel i otte år for de forbrydelser, han begik.
Han, der er fra et land i Sydamerika, er i øvrigt udvist af Danmark.
Han krænkede hendes blufærdighed, da hun var mellem fem og otte år.
I de følgende år, indtil hun var omkring 17 år, blev hun voldtaget af familiens ven.
Det skete "adskillige gange, jævnligt og kontinuerligt", oplyser landsretten om samlejer og andet seksuelt forhold.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker