Sønderjysk Ronaldo får erstatning efter medieomtale
I oktober hængte medier en mand ud, der deler navn med den berømte fodboldstjerne. Nu har han fået erstatning.
Selv om man deler navn med en berømt fodboldstjerne, skal man ikke finde sig i at blive hængt ud i medierne.
Det må være læren af en sag fra Sønderjylland.
Da det portugisiske fodboldlandshold var i Danmark for at spille kamp i oktober, kunne flere medier skrive, hvordan lokalpolitiet i Aabenraa blev kaldt ud til en mand, der følte sig truet af Cristiano Ronaldo.
Der var dog ikke tale om den verdensberømte portugisiske fodboldstjerne, men om en lokal mand, der deler navn med ham. Og han syntes bestemt ikke, at det var morsomt at blive nævnt i medierne på den måde.
Den lokale mand blev aldrig sigtet for noget i forbindelse med anmeldelsen.
- Politiet har kun givet den oplysning til medierne med det formål at underholde befolkningen, siger mandens advokat, Erbil Kaya, til Ritzau.
Allerede i forbindelse med omtalen bebudede advokaten, at han på vegne af sin klient ville søge erstatning for medieomtalen.
Og det har han nu fået. Statsadvokaten i Viborg har besluttet at tildele manden en erstatning, oplyser Erbil Kaya, der dog ikke vil komme ind på, hvor stor den er.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet