Sønderjyske Motorvej er spærret på grund af kraftig røg
Et uheld betyder, at bilister i nordgående retning skal køre af Sønderjyske Motorvej ved frakørsel 72.
Sønderjyske Motorvej er onsdag morgen blevet spærret for bilister i nordgående retning mellem frakørsel 71 og 70.
Det skriver Vejdirektoratet på Twitter.
- E45 Sønderjyske Motorvej er spærret i nordgående retning mellem frakørsel 71 og 70 på grund af uheld. Kør fra ved 72 Aabenraa N, skriver Vejdirektoratet.
Sønderjyllands Politi bekræfter, at motorvejen er afspærret, og meldingen er, at det vil tage cirka to timer, før bilister igen kan passere på strækningen.
- Motorvejen vil være spærret i to timer. Der er en kraftig røgudvikling fra træflis, men ingen er kommet til skade, oplyser politiet.
Indsatslederen på stedet forventer, at motorvejen bliver åbnet for trafik tidligst omkring klokken 9.30. Indtil da bør bilister finde alternative ruter.
- Vi leder trafikken af motorvejen, og de berørte tilkørsler er også afspærret, lyder det fra politiet.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker