Tårerne vældede frem i Sørens Hansens øjne, da han skulle afhøres i Københavns Byret om den påståede skattesvindel.
Reaktionen kom, netop som den professionelle golfspillers forsvarer havde slået fast, at sagen var en voldsom belastning.
Søren Hansen nægter sig skyldig i at have unddraget den fælles samfundskasse op mod 10 millioner kroner.
Selv siger han, at han har boet i Monaco i perioden fra 2000 til 2006, og at han derfor ikke har været fuld skattepligtig, sådan som Bagmandspolitiet hævder.
Hos en kvinde i København har betjentene fundet Sørens Hansens undertøj, kasketter og andet tøj.
Men de to er ikke kærester. Forholdet blev afbrudt, da han flyttede til Monaco for at hellige sig karrieren som golfspiller, fortalte forsvareren, advokat John Korsø Jensen.
- Alle mennesker vil være retsløse, hvis Søren Hansen dømmes, sagde advokaten.
Bagmandspolitiets anklage indebærer nemlig et urimeligt krav om, at borgere, der er flytter til udlandet, skal kappe alle sociale bånd til Danmark, mener han.
Straffesagen i byretten strækker sig over 13 dage. Ligeså mange vidner er indkaldt for at besvare spørgsmål om Søren Hansens liv.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker