Danske rederier ser med stor bekymring på sørøveriet i Adenbugten og Det Indiske Ocean.
Vicedirektør i Danmarks Rederiforening Jan Fritz Hansen siger, at det er yderst vigtigt, dels at de internationale krigsskibe er til stede, dels at der også snarest bliver opbygget en kystvagt.
- Pirateriet breder sig. Vi ser flere og flere angreb, også ved Oman. Generelt er der fire gange så mange angreb, end det lykkedes piraterne at kapre skibe.
- Det skyldes, at den internationale flåde er til stede i området, og derfor er det vigtigt, at Danmark også deltager i kampen mod piraterne, siger Jan Fritz Hansen.
Vicedirektøren peger på nødvendigheden af, at det internationale samfund får opbygget en regional kystvagt i området til at holde øje med sørøverne og deres moderskibe for derefter at advare fragtskibene.
Forsker i pirateri Lars Bangert Struwe ved Dansk Institut for Militære Studier (DIMS) har tidligere foreslået, at kystvagten kan blive opbygget i FN-regi med deltagelse af de lokale stater.
- Vi ser også, at rederier er holdt op med at sejle i de farvande. Det kan i sidste ende betyde, at der ikke kan sejles forsyninger som blandt andet fødevarer ind til havnene på den afrikanske kyst, siger Jan Fritz Hansen.
Vicedirektøren tilføjer, at sørøverne i øjeblikket har kapret omkring 30 fragt- og fiskeskibe, og at omkring 750 søfolk er taget som gidsler.
Ifølge de oplysninger, som rederiforeningen fik tidligere torsdag, er det danske fragtskib Leopold med to danske og fire filippinske søfolk om bord kapret. Skibet blev angrebet af pirater onsdag i Adenbugten.
Ifølge politiken.dk skete det efter, at skibe havde sat sine bevæbnede vagter af i havnebyen Salalah i Oman, da det sejlede ud af det område, hvor somaliske sørøvere sædvanligvis opererer.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde