En 15-årig dreng og hans 13-årige lillesøster reddede sig i sidste øjeblik ud, da der tirsdag morgen udbrød brand i deres rækkehus i Løvens Kvarter i Esbjerg.
Drengen vågnede ved, at røgalarmen i huset gik i gang og fik reddet sin lillesøster og familiens to hunde ud af det brændende hus. Tidligere tirsdag forlød det, at der var tale om to drenge, men politiet oplyser nu, at der var tale om en dreng og en pige.
Huset brændte så godt som ned til grunden, og politiet har en stærk mistanke om, at branden var påsat.
- Vi har fundet to små pengekasser fra huset 30-50 meter nede ad gaden, så det tyder på, at der har været indbrud umiddelbart før branden brød ud. Det er vi nødt til at koble sammen og sige, at det ligner en påsat brand, siger vicepolitiinspektør Hans Roost fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Han understreger, at hverken brandårsag eller arnested endnu er fastslået med sikkerhed. Det vil formentlig ske onsdag.
- Vi vil meget gerne høre fra vidner, som har bemærket noget i og omkring Løvens Kvarter mellem klokken fem og klokken halvsyv tirsdag morgen. Selv de mindste oplysninger har interesse, siger Hans Roost.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker