Sov fra pizza i ovnen
Foto: Lolland-Falster Brandvæsen
Lolland-Falster Brandvæsen
Forbipasserende opdagede røg fra et hus i Holeby og slog alarm.
En 47-årig beboer på Ryttervej i Holeby kan takke to snarrådige forbipasserende for, at det ikke gik værre, da han satte en pizza i ovnen og faldt i søvn lørdag omkring klokken 11.30.
Fra gaden havde de to set, at det røg ud af huset, og efter at have slået alarm, gik de ind for at se, om der var nogen derinde, det oplyser lokalpolitiet.
Dermed blev beboeren reddet ud, og i mellemtiden kom både brandvæsen og ambulance til stede. Mens ambulancefolkene behandlede beboeren på stedet, gik brandfolkene ind i huset.
Her kunne det konstateres, at røgen alene stammede fra pizzaen i ovnen - der var ingen brand.
Den godt og vel gennembagte pizza blev båret ud, og der blev luftet grundigt ud, inden beboeren igen kunne gå indenfor.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned