Eftersøgningen af en 59-årig lystfisker i Aabenraa Fjord fortsætter.
- Vi fortsætter, indtil det ikke længere giver mening at lede, siger stabsvagt Jan Olav Skogøy i Søværnets Operative Kommando (SOK).
Vandet i fjorden er 10 grader varmt. Under normale omstændigheder kan et menneske overleve i vandet i op til 12 timer, oplyser SOK.
Den 59-årige og en anden lystfisker var taget ud på fjorden for at røgte garn, da deres lille båd vippede så voldsomt, at den endte med at kæntre ud for Barsø.
Den 59-årige var iført tunge waders, og selv om kammeraten forsøgte at holde ham oppe, måtte han til sidst give slip.
- Han så ham gå til bunds, siger vagtchef Tage Jehn i Syd- og Sønderjyllands Politi.
Den 47-årige kammerat holdt fast i båden, som drev ind på en revle ved Barsø, hvorfra han slog alarm.
En stor redningsaktion med helikopter og adskillige skibe blev straks sat i værk, men den 59-årige er endnu ikke fundet. Senest er dykkere sejlet ud til ulykkesstedet for at lede efter ham på fire meters dybde.
- Vidnets forklaring indgår i vores overvejelser, men vi kan ikke udelukke, at han stadig er i live, siger stabsvagt Jan Olav Skogøy i SOK.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker