Søvndal og Thorning evakueret fra hotel

En brandalarm gav lørdag en ufrivillig pause for den kommende statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) forhandlinger med SF's Villy Søvndal og den radikale leder Margrethe Vestager.

Trekløveret har de seneste uger forhandlet om grundlaget for den kommende regering på hotel Crowne Plaza i Ørestad, men måtte altså kortvarigt afbryde deres møde og evakueres fra hotellet på Amager, hvor forhandlingerne foregår. Men alarmen viste sig hurtigt at være falsk.

Københavns Brandvæsen bekræfter, at der gik en automatisk brandalarm på hotellet, så brandvæsnet rutinemæssigt måtte rykke ud.

Men altså blot for at konstatere, at der ikke var ild i noget.

/ritzau/

Thorning-Schmidt, Søvndal og Vestager måtte kortvarigt evakueres, da brandalarm gik på forhandlingshotel.

Offentliggjort Sidst opdateret