Spærrede vejen for tyve

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Parkerede bil, så tyve ikke kunne komme væk.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 48-årig kvinde fra Maribo udviste handlekraft, da hun lørdag aften blev vidne til et tyveriforsøg hos Jarvig Møbler på Maglemervej i Maribo.

Hun så en mand og en kvinde åbne porten og køre en bil ind, hvorefter de begynde at læsse møbler fra en carport ind i bilen.

Det kvindelige vidne placerede resolut sin egen bil på tværs foran porten, så udgangen var spærret, og kontaktede politiet.

Da politiet kom frem, traf man en 45-årig kvinde fra Maribo og en 42-årig mand fra Rødby, der forklarede, at de havde en aftale med ejeren om, at de måtte hente nogle møbler i carporten.

En opringning til ejeren afkræftede historien, og de to blev herefter sigtet for tyveriforsøget.