Politiet har nu fået beviser for, at en spærret skorsten er årsagen til, at to unge mænd omkom i en ejendom i Gesten ved Vejen.
De to boede i udlejningsværelser og blev fundet døde 27. oktober.
Dødsårsagen var kulilteforgiftning. Og nu har de tekniske undersøgelser vist, at skorstenen var stoppet. Den motor, som skulle suge røgen ud af skorstenen, var stoppet.
Derfor trængte kulilten fra bunden af skorstenen ud i kælderen og videre derfra til stueetagen og første sal, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi onsdag.
De to døde blev henholdsvis 23 og 25 år.
Det var udlejeren, der opdagede ulykken, da han kom forbi for at tilse sin ejendom. Han bemærkede røglugt og så en person ligge livløs.
Med konklusionen fra den tekniske undersøgelse er sagen endnu ikke færdig for politiets vedkommende.
- Vi skal efterforske, om der kan gøres et strafferetsligt ansvar gældende mod nogen, siger lederen af lokalpolitiet, Jan Lambertsen.
Gennem for eksempel afhøringer vil betjentene indsamle oplysninger, som jurister så skal vurdere.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned