Spar-røvere løsladt
Foto: Arkivfoto
Michael Torfing.
Politiet har opgivet af varetægtsfængsle de to mænd, der mandag aften skubbede en medarbejder i forbindelse med et tyveri i Spar i nykøbing.
De to mænd, der mandag aften forsøgte at stjæle varer fra Spar på Hospitalsvej i Nykøbing og efterfølgende blev sigtet for røveri, fordi de skubbede en medarbejder i ryggen, blev tirsdag middag atter løsladt.
Ifølge Allan Holm fra lokalpolitiet i Nykøbing skyldes dette, at der - ud fra den måde, det er foregået på – ikke synes at være grundlag for at varetægtsfængsle dem for røveri.
- Umiddelbart har vi ikke beviser for, at de havde til hensigt at begå røveri. Vi er derfor nødt til at efterforske nærmere, om der er tale om tyveri og en efterfølgende voldshandling. Blandt andet skal vi afhøre endnu et vidne og se videoovervågningen fra butikken igennem igen, fortæller Allan Holm.
De to mænd, en 35-årig fra Nykøbing og en 29-årig mand fra Stubbekøbing, er dog fortsat sigtet i sagen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker