Det oplyser Københavns Politi.
Det lader ikke til, at kvinden kender gerningsmanden i forvejen: De mødes tilsyneladende tilfældigt inde ved Københavns Hovedbanegård og beslutter sig for at tage videre sammen.
- Så tager de toget ud til Ellebjerg Station, hvor de angiveligt skal ud til gerningsmandens forældre, fortæller den centrale efterforskningsleder Kristian Aaskov.
- Da de nærmer sig adressen, trækker han hende ned i en kælder og sparker en kælderdør op. Og så gennemfører han fuldbyrdet voldtægt af hende, tilføjer Kristian Aaskov.
Politiet afspærrede lørdag eftermiddag et stort område ved Folehaven, som blev gennemtrawlet med politihunde.
Her fandt man tøj og andre effekter, som efterforskerne kan bruge i jagten på voldtægtsmanden.
- Vi har en del tekniske spor at gå efter, men vi har ingen umiddelbar gerningsmand i kikkerten. Men det håber vi selvfølgelig at få inden længe, siger den centrale efterforskningsleder fra Københavns Politi.
Politiet skal blandt andet følge op på videoovervågning og dna-materiale, og de har også taget kælderdøren af, som gerningsmanden sparkede op.
- Den skal nu tørres, så vi kan trække et sålaftryk af, forklarer Kristian Aaskov.
Gerningsmanden, som er dansk, beskrives om cirka 20 år gammel, tynd og lyshåret. Han var iført cowboybukser og en sort dynejakke, da voldtægten fandt sted.
Det 24-årige voldtægtsoffer har været på hospitalet og modtager den fornødne krisehjælp, lyder det fra politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde