Sparket i hovedet på togstation: To mænd er anholdt
Med en hjælpende hånd fra offentligheden har politiet tirsdag aften kunnet anholde to af de tre unge mænd, der mistænkes for at stå bag et råt overfald på Hellerup Station i maj.
Begge blev lagt i håndjern lidt før klokken 21, oplyser Københavns Politi.
- Efter vi har været i pressen, har vi fået tip fra offentligheden. Anholdelsen foregik stille og roligt, siger Dan Aakerhjelm Sørensen, central efterforskningsleder.
Tidligere tirsdag besluttede politiet at offentliggøre overvågningsfotos af de tre, som skal have slået og sparket en 19-årig, der sad på stationen og ventede på et tog.
Og mediernes efterfølgende gengivelse af fotografier og oplysninger har hurtigt givet gevinst, idet politiet fik gode informationer fra borgere, der reagerede på omtalen.
Forbrydelsen, som betegnes som vold af særlig farlig karakter, blev begået 18. maj. Offeret fik svære kvæstelser i ansigtet på grund af de slag og spark, han blev udsat for.
De anholdte er henholdsvis 19 og 20 år. Natten til onsdag fortsætter betjente jagten på den sidste mistænkte i sagen.
De anholdte bliver fremstillet i et grundlovsforhør onsdag, fortæller efterforskningslederen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde