Specialist fra Skat skal forstærke Bagmandspolitiet
Ny specialenhed skal sikre en hurtigere og mere effektiv efterforskning af omfattende økonomisk kriminalitet
Sager om grov økonomisk kriminalitet skal behandles mere effektivt og hurtigere end i dag, og derfor har Bagmandspolitiet ansat en specialist fra Skat.
Fredag fortæller Bagmandspolitiet, at en ny specialenhed får Jens Christian Jørgensen som chef.
Den 48-årige cand.merc.aud. har tidligere været ansat i Carlsberg og i Fair Forsikring, og senest har han været chefkonsulent i Skat.
Politi og anklagemyndighed har i lang tid været kritiseret for en alt for langsom behandling af sager om økonomisk kriminalitet.
Dette problem skal specialenheden være med til at løse, fremgår det af en udtalelse fra Bagmandspolitiets chef.
- Målet er navnlig at højne effektiviteten og nedsætte sagsbehandlingstiden til glæde for retssamfundet, de tiltalte og ofrene for de typisk omfattende forbrydelser, siger statsadvokat Morten Niels Jakobsen i en pressemeddelelse.
Den nye chef har især viden om skatter og afgifter. Og fra sin post i Skat har han arbejdet tæt sammen med Bagmandspolitiet.
Jens Christian Jørgensen udtaler, at han ser frem til et meget tæt samarbejde med blandt andre politiefterforskerne.
Specialenheden består at revisorer, skattefolk og andre specialister, som har viden om bogføring, regnskab, analyse og dokumentation.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde