Søværnets Operative Kommando har startet en eftersøgning i Limfjorden efter en speedbåd med en 32-årig mand om bord.
Han sejlede fra Aggersund onsdag aften klokken 19.30 med kurs mod Amtoft Havn på den anden side af fjorden, men torsdag morgen er manden endnu ikke nået frem til sin destination, hvor hans kammerat ventede forgæves.
Søværnet har sat både skibe og en redningshelikopter fra Flyvevåbnet ind i eftersøgningen af den lille, hurtige speedbåd af typen "Glastron", der er 17 fod lang og hvid med blå striber.
Eftersøgningen har dog endnu ikke fundet spor af manden, oplyser vagthavende officer fra SOK, Rolf Villadsen.
- Der kan være sket mange ting. Vi håber, at der er tale om motorstop eller noget lignende, så han bare driver rundt.
- Han kan også have mistet orienteringen, da mørket faldt på, tilføjer Rolf Villadsen.
Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi beskrives den 32-årige mand som en "erfaren motorbådsfører".
Han havde netop købt den åbne speedbåd, som han efterfølgende skulle sejle til Amtoft havn, der ligger cirka 20 kilometer fra Aggersund.
Manden har ikke taget nogen mobiltelefon med sig om bord.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub