Spildt olie lukkede motorvej i flere timer
Beredskabet blev søndag sendt ud for at rense efter oliespild på Helsingørmotorvejen.
Olie på vejbanen betød, at en strækning på Helsingørmotorvejen søndag var afspærret i flere timer, oplyser Vejdirektoratet.
Spærringen gjaldt for trafik mod syd fra Espergærde til Nivå. Der blev åbnet for trafik lige omkring klokken 14. Fra Kvistgård til Espergærde var der lukket indtil lidt før klokken 13.
Allerede lidt før klokken seks søndag morgen fik politiet den første melding om, at det var glat på vejen.
Det viste sig at skyldes oliespild, og i forbindelse med oprensningen blev Kongevejen i Helsingør om formiddagen i første omgang spærret for trafik.
Hos Nordsjællands Politi oplyste vagtchefen søndag formiddag, at det ikke var lykkedes at spore kilden til olien.
- Vi ved ikke, hvor det kommer fra, siger vagtchefen.
Politiet har ikke registreret uheld som følge af det fedtede føre.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker