Efter at have smadret en dør til spillehallen Chancen på Jydeholmen i Vanløse truede to maskerede røvere spillehallens personale med en stor køkkenkniv natten til mandag. Det resulterede i, at de fik udleveret en sort pengekasse, oplyser Politiets centrale vagtleder i København, Søren Wiborg.
Hvor mange penge det drejer sig om, kan politiet ikke sige, men den helt store gevinst er det sandsynligvis ikke blevet til for gerningsmændene.
- De får truet sig til en pengeboks, og den indeholder et ukendt pengebeløb i mønter, siger Søren Wiborg.
Røverne stak efter røveriet af til fods i retning mod Ålekistevej. Begge beskrives som omkring 175 centimeter høje og engelsktalende. De havde sorte elefanthuer og sorte hættetrøjer på.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker