Spirituskørsel endte med bilbrand
Arkivfoto fra tidligere bilbrand. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
En meget beruset kvindelig bilist ville vende ved vejarbejde. Det gik helt galt, bilen endte i grøften og brød i brand.
Lørdag aften kort før klokken 18 kom en 67-årig kvinde fra Nysted-området kørende i bil ad Sakskøbingvej. I forbindelse med byggeriet af en ny bro over jernbanen ved Døllefjelde er der på stedet omkørsel.
Kvinden ville ifølge lokalpolitiet tilsyneladende vende ved vejarbejdet og kørte derefter ned ad en lille grusvej lige før Store Musse for at vende bilen.
Det lykkedes ikke. Under manøvren kørte bilen ned i en grøft og brød derefter i brand. Kvinden kom selv ud af bilen, og folk fra Lolland-Falster Brandvæsen sørgede for at slukke ilden.
Den 67-årige kvinde kom ikke noget til. Men hun var dog meget beruset, og derfor er hun blevet sigtet for spirituskørsel og fik på stedet inddraget sit kørekort.
Bilen blev helt ødelagt af branden. I modsat fald ville politiet have taget den fra kvinden på stedet.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker