Spøgelsesbilist er død efter ulykke i Nordjylland
En 18-årig mand blev søndag eftermiddag dræbt ved en ulykke på den nordjyske motorvej mellem Ådalsafkørslen og T.H. Sauersvej ved Aalborg.
- Klokken 15.55 får vi en melding om en spøgelsesbilist, der kører sydpå i det nordgående spor. Et halvt minut senere får vi så alarmen om trafikulykken, fortæller vagtchef Mogens Hougesen fra Nordjyllands Politi til Ritzau.
Det viser sig, at spøgelsesbilisten - en 18-årig mand fra Aalborg- er kørt frontalt ind i en lastbil, der havde en rendegraver på ladet.
Den 18-årige, der var alene i bilen, blev dræbt ved det voldsomme sammenstød, mens lastbilchaufføren slap uden kvæstelser.
De pårørende til den dræbte er blevet underrettet om ulykken.
Motorvejen var i nogle timer efter ulykken spærret i nordlig retning fra Ådalsafkørslen, men den er nu åbnet igen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned